“Intet får fremtiden til at se så rosenrød ud som at betragte den gennem et glas Chambertin.” sagde Napoleon.

Gevrey‑Chambertin kaldes ofte Kongen af Bourgogne, ikke kun fordi kejseren elskede at drikke fin Pinot Noir fra denne appellation, men også fordi deres beplantnings‑ strategier med tiden udviklede sig til næste niveau. Århundreders hårdt arbejde har givet Gevrey‑Chambertin et anset ry og stor betydning i Bourgogne‑verdenen.

Oprindelsen til Gevrey‑Chambertin

Gevrey‑Chambertin er en af de mest alsidige landsbyer til produktion af Pinot Noir af høj kvalitet. Legenden begyndte i det 12. århundrede, da Monsieur Bertin plantede Chambertin. Hans vinmark hed Champ de Bertin og blev senere forkortet til Chambertin. Pinot Noir er den eneste druesort, der dyrkes i Gevrey‑Chambertin og er derfor den eneste repræsentant for dette prestigefyldte terroir. Deres kraftfulde, men elegante Pinot Noir har taget vinbranchen med storm med en stadigt voksende indflydelse.

Terroirets og vinmagerens betydning

Druer, der dyrkes i samme kommune, kan være forskellige, selv om de kommer fra Premier Cru eller Grand Cru i samme år. For Gevrey‑Chambertin kan man finde en bred vifte af stilarter og kvaliteter af vin, fordi der findes forskellige mikroklimaer i området, og mængden af landsby‑ klassificeret jord er uden sidestykke; terroirernes mangfoldighed er netop grunden til, at deres vine kan være udsøgt rige og kraftfulde. Interessant nok kan vinstilene være forskellige selv inden for den samme Cru. Det endelige produkt varierer alt efter den enkelte vinmagers personlighed, filosofi og forståelse af jorden, hvilket resulterer i feminine (elegante) eller maskuline (kraftfulde) stilarter. Købere skal forstå terroirernes karakteristika i forskellige Crus, og kendskab til den enkelte vinmagers håndværk er afgørende for at finde din perfekte Gevrey‑Chambertin.

Lad os opdage kendetegnene ved de mest berømte Crus i Gevrey‑Chambertin nedenfor:

1) Chambertin & Clos de Bèze

De to vinmarker ligger i hjertet af Gevrey‑vinmarkerne. Clos de Bèze har stejlere skråninger og modtager derfor større solintensitet sammenlignet med Chambertin, hvilket gør det lettere for druerne at modne og blive høstet. Clos de Bèze har også en karakteristisk hvid kalkstensjord i vinmarken, som tilfører vinen ekstra kompleksitet og salthed. Clos de Bèze ligger som regel mellem ynde og kraft, mens Chambertin handler om styrke, struktur og fylde. At udforske Domaine Rousseau er den bedste måde at skelne mellem Clos de Bèze og Chambertin, da de producerer vin fra begge områder. Rousseaus vine udmærker sig ved at vise respekt for naturen, udtrykke deres viden om vindyrkning og lade terroiret tale. Efter smagning vil du opdage, at deres vin fra Clos de Bèze er elegant, silkeagtig og udtryksfuld med røde frugter, blomsterblade og en underliggende salthed fra jorden i eftersmagen; mens deres vin fra Chambertin er dyb og kraftfuld med mørke og intense sorte frugtaromaer og tannin.

2) Griotte‑Chambertin

Griotte‑Chambertin er den mindste Grand Cru i Gevrey. Navnet “Griotte” minder os om de sure vilde kirsebær, der bruges i madlavning eller syltning, og det er en af de aromaer, vi kan finde i næsen på Grand Cru‑vinene. Griotte‑Chambertin har en forholdsvis tidlig modningsnatur, hvilket gør vinen elegant og med en lidt lavere syre end andre Grand Crus i nabolaget. Joseph Drouhin Griotte‑Chambertin Grand Cru er en af de bedste vine i denne Cru. Stilen er blandt de letteste i Gevrey Grand Cru, men med en kombination af karakter, balance og harmoni med aromaer af pæoner og kirsebær. De har taget en biologisk og biodynamisk tilgang ved kun at bruge naturlige produkter i vinmarkerne, og alle procedurer er udformet med størst mulig respekt for jorden, vinstokken og miljøet.

3) Clos Saint‑Jacques

Clos Saint‑Jacques er en af de mest velkendte Premier Cru‑vinmarker, da den producerer vin af høj kvalitet, der kan sammenlignes med Grand Cru til omkring 50 % af prisen. Clos Saint‑Jacques har markante tanniner, som er godt integreret med den dominerende næse af solbær og vilde mørke bær. Domaine Fourrier mener, at vin fungerer bedst i samspil med Moder Natur. De minimerer menneskelig indgriben for at lade vinstokkene, terroiret og årgangen udtrykke sig selv. De lægger vægt på udtynding af knopper for at undgå grøn høst, uden herbicider og med minimal sprøjtning. Fourrier fokuserer på at udvikle et godt rodsystem i vinmarken for at frembringe fremragende smagsnuancer. Domaine Fourriers vine har suveræn balance, er kraftfulde og intense, men alligevel fortryllende elegante med et rent udtryk for terroiret.